Mus
Musen kan være generende at have på besøg. Hvis du har mistanke om aktivitet fra mus, så tøv ikke med at kontakte os for en inspektion eller en behandling.
Har du brug for hjælp?
En lille mus kan være en stor risiko
Selvom en lille mus kan virke harmløs, skal man ikke lade sig narre af hvor stor skade og risiko, der er ved at have en mus på besøg i sit hjem.
Generelt kan gnavere være bærere af sygdomme som Weils syge, salmonella og leptospirose, som kan være meget alvorlige. Det er derfor yderst vigtigt at få hurtig behandling mod angreb fra indtrængende mus. Besøg af mus kan blandt andet resultere i sygdomme og i større skader på din bolig.
Vi kan med vores mange års erfaring inden for bekæmpelse af gnavere være med til at sikre, at du kan få ro i maven og slipper af med de ubudne gæster med en effektiv behandling.
Der findes typisk to forskellige slags mus i Danmark som skadedyr. Herunder finder du en beskrivelse af deres udseende og kendetegn, så du nemmere kan identificere dem.
Beskrivelse
Udseende
Øjne og ører
Størrelse
Hale
Lugt
Ekskrementer
Hulstørrelse (Indtrængen)
Halsbåndsmus (Apodemus flavicollis)
Brun ryg, kridhvid mave og tydeligt gyldenbrunt bånd tværs over brystet. Op til 26 cm med hale.
Meget store “sorte perler” af øjne og store, fremstående ører.
Stor mus (10–13 cm + hale). Bagbenene er meget lange (springer som en kænguru).
Halen er typisk tynd, længere end selve kroppen.
Lugter meget skarpt og muggent.
Større og tykkere. Ofte 8–10 mm lange. Minder om små, sorte bønner eller tykke kerner.
Skal bruge ca. 10–12 mm. (Svarende til en voksen mands lillefinger).
Husmus (Mus musculus)
Ensartet gråbrun/støvet over det hele. Maven er kun en smule mere lysegrå. Op til 20 cm med hale.
Relativt små øjne og ører i forhold til hovedet.
Lille mus (7–10 cm + hale). Bevæger sig mere fladt langs jorden.
Halen er ca. samme længde som kroppen.
Meget karakteristisk, skarp og muggen lugt (musetis).
Små og spidse. Typisk 3–6 mm lange. Minder om sorte riskorn eller kommenfrø.
Skal kun bruge 6–7 mm. (Svarende til en almindelig blyant).